top of page

BUDSKABS-, ENERGI- & FORUDSIGELSES-WORKSHOP - DIT ÅR 2023/24

 - INSPIRATIONER & INDSIGTER

 med Thomas Sonne Nielsen

 

Workshoppen handler om DIG og dit forhold til livet, til år 2023/24. Vi koncentrer os om de næste 12 måneder – april 23 til april 24. Den handler også om livets forhold til dig. Du arbejder intuitivt med indsigter, inspirationer og forudsigelser til dit liv dagen igennem. Du får mulighed for at sætte dig midt i flowet af år 2023/24s energier og forbyde dig i dit eget livs muligheder og udfoldelser. Vi vil kanalisere budskaber fra vores egen sjæl, fra vores underbevidsthed, fra ånderne og fra Universet.

 

INDHOLD

Der er et væld af forskellige øvelser, der spænder fra forskellige guidede meditationer, over intuitiv tegning og skrivning, til åndeligt stammeråd med dine guider, til at stille spørgsmål for så at tage og tyde tegn som svar, over forudsigelses-seismograf, til et kig på din karma i 2023/24 (indflydelsen fra et tidligere liv) over arbejde med en vigtig relation i, der har betyder for dit livsprojekt. Derudover er der en overraskelses-lynøvelse, og til sidst er der en kort trancetale med Thomas’ guider og en fælles opsummeringen af dagens indsigter.

​

FORMAT – DU ABREJDER MEST PÅ DIG SELV FOR DIG SELV

I de allerfleste af øvelserne arbejder du kun på dig selv for dig selv, men i en af øvelserne gives de skrevne kanaliserede budskaber også til de andre deltagere. Forståelsen, tolkningerne og opsamlingen gøres fælles. Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele, og hvad du vil beholde privat for dig selv.

​

KRÆVER INGEN FORKUNDSKABER – MEN BRUG GERNE DINE EVNER

Alle kan være med, kræver kun lysten til at bruge og udforske din intuition og også dine clairvoyante evner, hvis du allerede har trænet dem: Thomas og Dorte giver konkret undervisning i de forskellige discipliners teknikker. Vi starter dagen med at fortælle om, hvordan dine åndelige evner åbnes og høstes via din sensitivitet. Øvelsen med intuitiv tegning kræver heller ingen forkundskaber i tegning. 

​

HAV DIN EGEN BLOK/NOTESBOG OG PEN MED, SÅ DU KAN SKRIVE DINE INDSIGTER OG BUDSKABER NED I LØBET AF DAGEN. HAV OGSÅ ET KAMERA MED (DER ER I DIN SMARTPHONE), SÅ DU KAN TAGE VISUELLE NOTER.

​

PROGRAM:

Velkomst og kort foredrag om sjælelig kanalisering og budskaber. Om forståelse af sig selv

Den særlige filosofi bag sjælelig kanalisering og frembringelsen af intuitive budskaber via din sensitivitet og dine åndelige evner. Kunsten at spørge Livet/Universet og få brugbare svar. Betydning af din egen psykologi som den levende og bøjelige grænse for din forståelse. Vigtigheden af at være åben men centreret, fast men flydende: Kend dig selv, lyt, lær, vær - og kend dig selv endnu mere.

​

Meditationsrække med budskaber: 2023/24s energi plus din energi samt jeres synergi! 

Thomas guider jer ind i en række af tre meditationer med ophold mellem hver. I den første henter du hele årets store energipakke ind i dig – vi downloader hele 2023/24: Hvilke budskaber hvisker 2023/24 til dig om sig selv. Så identificerer du din egen personlige energi for 2023/24 – dine ønsker, drømmer, din tvivl, din frygt, dine talenter, dine blokeringer, din overlevelse/din udlevelse, din handling/din hvile. Vi uploader vores energi til den store livsenergi for 2023/24 – hvad af alt det, som du mærker i dig, er det vigtigste for dig? Til sidst guides I så ind i årets SYNERGI – fællesenergierne mellem dine energier og den store livsenergi: Hvordan fremkalder året dig, og hvordan fremkalder du året? Skriv dine indsigter ned. Del dem med os andre, hvis du har lyst!

​

 

​

​

​

Intuitiv lyntegning og intuitiv ord-øvelse: Hvem er du egentlig i 2023/24, og hvad skal du?

Vi arbejder så med intuitiv lyntegning (kræver ingen tegnefærdigheder overhovedet, alle kan tegne som de kan og lyster), hvor I udfylder først en tegne-skabelon og så en ord-skabelon. De vil vise dig uden om din styrende bevidsthed, hvem du egentlig er i 2023/24, og hvad du skal. Disse intuitive skabeloner giver ordet til din underbevidsthed, som er der, hvor din intuition bor. Vi tolker sammen.

​

Forudsigende Beskeder og Symboler for dit 2023/24 – åndeligt stammeråd og tage/tyde tegn

Den næste øvelse handler om at frembringe forudsigelser for 2023/24 via en guidet meditation, som er et stammeråd sammen med dine åndelige guider (og evt. kære afdøde), hvor du vil modtage deres råd og indsigter samt at kunne samtale med dem om dit liv. Ånderne slutter af med at give dig symboler (energifyldte), som kan lede dig igennem 2023/24. Efter meditationen skriver du dine indsigter ned. Herefter kommer anden del af øvelsen som handler om at tage og tyde ydre og fysiske tegn, som enten afkræfter eller bekræfter samt inspirerer. Thomas vil lære dig, hvordan du ser tegn i de ydre omgivelser, som svar på dine spørgsmål til livet. HVIS VEJRET TILLADER DET BLIVER DENNE ØVELSE I FORM AT EN KORT GÅTUR UDENFOR FOR AT MODTAGE TEGN I NATUREN OGSÅ. Vi tolker sammen.

​

HUSKELISTE

- hjemmesko/varme sokker.

- din egen pen og blok eller helst en notesbog du kan skrive alle dagens indsigter i.

- hav kamera med – (i smartphonen) – så du kan tage billeder, som visuelle noter.

- medbring et omslag i A4 størrelse til at transportere dine tegninger hjem i.

- medbring din egen frokost. Der er køleskab og service.

​

​

STED

Gubsøvænget 11

8600 Silkeborg

​

Søndag den 24. April 2023 kl. 10.00-16.30

​

PRIS

Pris 1.500kr. inkl. moms. Tilmeldingen skal ske hos Dorte Prang, som er arrangør af workshoppen: tlf. 20273430 www.dorteprang.dk eller via Thomas’ hjemmeside, hvor du også finder en praktisk tilmeldingsblanket, som Thomas så sender videre til Dorte

​

BETALING

Du modtager faktura på kursusgebyret ca. 14. dage før kursusstart.

​

SERVERING

Vi byder på kaffe, te, postevand, slik, chokolade og & eftermiddagskage.

​

Hvis du har nogle spørgsmål vedrørende din mulige deltagelse i workshoppen, så tøv ikke med at kontakte os. Vi glæder meget os til at samarbejde med jer og ånderne om at skabe et fælles univers af kærlighed, healing og inspiration

​

THOMAS SOM MEDIE OG UNDERVISER

​

Har 20 års erfaring som clairvoyant medie. Du kan læse mere om Thomas og hans trancearbejde på www.tsnielsen.com

​

​

​

​

​

66491975_3029046760469412_87937369234084

T: 20 27 34 30
E: dorte@dorteprang.dk

© 2020 Dorte Prang.

Proudly created by Chastina Nees

bottom of page