top of page

Mød Dorte

​

Jeg tror på, at vi mennesker rummer langt mere, end vi nogle gange selv kan mærke.

​

Mit arbejde handler om mennesker – om livet, de valg vi træffer, de udfordringer vi møder, og om at finde tilbage til den indre ro, balance og livsglæde, som kan være blevet væk undervejs.

​

Jeg har gennem 37 år arbejdet i den finansielle sektor, primært med rådgivning af mennesker. Det har lært mig meget om mennesker, relationer, kommunikation og om at lytte til det, der ligger bag det, vi siger. Den erfaring tager jeg stadig med mig i mit arbejde i dag.

​

Sideløbende med mit arbejdsliv har jeg uddannet mig inden for mindfulness, hypnose, clairvoyance, medieskab og healing. I dag arbejder jeg med mennesker både individuelt og i grupper – privat og i virksomheder – og jeg er desuden forfatter, foredragsholder,  underviser og messearrangør.

 

Jeg ser ikke mennesket som opdelt i krop, sind og ånd. For mig hænger det hele sammen. Når noget i os kommer ud af balance, påvirker det ofte også vores tanker, følelser, krop og måden at være i verden på.

​

Mine egne livserfaringer har været en vigtig del af min vej.​ Som mange andre har jeg oplevet både glæde, forandringer og kriser i mit liv. Den største sorg kom, da jeg mistede min søn. Hans død forandrede mit liv på alle planer og blev samtidig begyndelsen på en endnu dybere interesse for mennesket, livet og de spørgsmål, vi ikke altid kan finde svar på med fornuften alene.

​

Det har lært mig, at vi ikke altid selv vælger de veje, livet fører os ad – men at vi kan vælge, hvordan vi går dem.

​

I mit arbejde møder jeg dig dér, hvor du er. Med både faglighed, intuition, nærvær og respekt for, at hvert menneske er unikt.

​

Mit ønske er at hjælpe dig med at finde mere klarhed, ro og balance – og måske få øje på nye muligheder i dit liv.

 

 

​

​​

White Feather
DSC_0355-Enhanced.jpg
93991012_3891165087590904_71594697752848

DET ER I STILHEDEN, AT VI FINDER SVARENE 

T: 20 27 34 30
E: dorte@dorteprang.dk

© 2020 Dorte Prang.

Proudly created by Chastina Nees

bottom of page