Clairvoyant rådgivning
Har du spørgsmål i livet, som du savner klarhed omkring?
Nogle gange står vi ved en skillevej i livet og har brug for et nyt perspektiv. Måske handler det om kærlighed, arbejde, familie eller en beslutning, du står overfor. Andre gange mærker vi bare, at noget skal forandres, uden helt at vide hvad eller hvordan.
Som clairvoyant kan jeg hjælpe dig med at få nye perspektiver og indsigt i den situation, du står i.
Jeg arbejder fra min klinik i Silkeborg, men tilbyder også clairvoyante sessioner via Messenger, Zoom og telefon. Du kan derfor få en session, uanset hvor i landet du bor.
Hvad kan en clairvoyant session give dig?
En clairvoyant session kan give dig mulighed for at se din situation fra en anden vinkel og du kan blive mere bevidst om de muligheder og veje, der ligger foran dig.
Jeg modtager information gennem ord, billeder og følelser, som jeg formidler videre til dig. Det kan give dig nye perspektiver på det, du oplever, og måske hjælpe dig med at finde større klarhed omkring dine valg.
Du har altid dit frie valg. Jeg fortæller dig ikke, hvad du skal gøre – men giver dig de indsigter og budskaber, jeg modtager, så du selv kan mærke efter og vælge den vej, der føles rigtig for dig.
Du kan blandt andet spørge om:
-
Kærlighed og parforhold
-
Job, karriere og uddannelse
-
Familie og børn
-
Bolig og større livsvalg
-
Økonomi og virksomhed
-
Personlig udvikling og din videre vej
-
Virksomhedsrådgivning
Du behøver dog ikke have et bestemt spørgsmål. Du kan også komme, fordi du føler dig fastlåst, står midt i en forandring eller bare ønsker større klarhed over, hvor du befinder dig i livet.
Kontakt til afdøde
Som en del af den åndelige kontakt kan der også opstå kontakt til mennesker, du har mistet. Jeg arbejder som medie og kan derfor formidle budskaber fra afdøde, hvis kontakten opstår under sessionen.
Det er naturligvis helt op til dig, om du ønsker denne form for kontakt.
Jeg modtager ikke budskaber om sygdom, død eller ulykke, og jeg stiller ikke ind på andre mennesker end dig. Det, der kommer frem under sessionen, er fortroligt og handler om dig og din situation.

